Når et menneske dør, sker der en række ting i en bestemt rækkefølge. Du behøver ikke at kunne det hele på forhånd, og det meste får du hjælp til undervejs. Her er forløbet fra dødsfaldet til tiden efter ceremonien, trin for trin.
1. De første timer
Det første, der skal ske, er, at en læge ser afdøde og udsteder en dødsattest. Uden dødsattesten kan intet andet sættes i gang.
- Sker dødsfaldet i hjemmet, ringer du til afdødes egen læge i dagtimerne og til lægevagten uden for åbningstiden.
- Er dødsfaldet sket pludseligt eller under uafklarede omstændigheder, kontaktes alarmcentralen.
- Sker dødsfaldet på sygehus, plejehjem eller hospice, sørger personalet for lægetilsyn og for at give dig besked.
Der er ikke noget hastværk i timerne bagefter. Afdøde kan blive i hjemmet, mens I tager afsked, og du bestemmer selv, hvornår du kontakter en bedemand. Skal du have overblik over det praktiske med det samme, kan du følge huskelisten ved dødsfald.
2. Kontakt til bedemanden
Bedemanden overtager størstedelen af det praktiske og kan kontaktes hele døgnet. Ved den første samtale, der som regel holdes hjemme hos jer eller i bedemandens forretning, aftaler I forløbet og indholdet.
Det tager bedemanden sig typisk af
- Ilægning i kiste og transport af afdøde.
- Anmeldelse af dødsfaldet til myndighederne.
- Kontakt til kirkekontor, præst, krematorium og kirkegård.
- Dødsannonce, blomster, salmeark og musik.
- Ansøgning om begravelseshjælp på jeres vegne.
Aftal prisen skriftligt, inden du siger ja. Et overslag med en linje for hver ydelse gør det tydeligt, hvad der er med i pakken, og hvad der kommer oveni. Har du ikke valgt bedemand endnu, gennemgår guiden om valg af bedemand, hvad der er værd at spørge om.
3. Bisættelse eller begravelse
Beslutningen handler om, hvad der skal ske med kisten efter ceremonien. Ved en bisættelse køres kisten til kremering, og asken kommer i en urne, der senere sættes ned. Ved en begravelse sænkes kisten i graven i forlængelse af højtideligheden.
Har afdøde skrevet sit ønske ned, følger man det. Foreligger der intet, træffer de nærmeste pårørende valget. Forskellene i forløb, tidsplan og udgifter er samlet i guiden om bisættelse eller begravelse.
4. Anmeldelse af dødsfaldet og begravelseshjælp
Dødsfaldet skal anmeldes til begravelsesmyndigheden, som er kirkekontoret i afdødes sogn. Anmeldelsen sker digitalt, og bedemanden står normalt for den. I samme forbindelse oplyses det, om der skal være en kirkelig handling, og om det bliver bisættelse eller begravelse.
Begravelseshjælp søges hos Udbetaling Danmark. Beløbet afhænger af afdødes formue og civilstand, og det udbetales til den, der har betalt regningen. Reglerne er gennemgået i guiden om begravelseshjælp, og spørgsmålet om, hvem udgiften ender hos, er behandlet i hvem betaler begravelsen.
5. Ceremonien
En kirkelig handling holdes i kirken eller i et kapel og ledes af en præst. Inden mødes I med præsten til en samtale om afdøde, som mindeordene bygger på, og her aftaler I også salmer og musik. Vælger I en borgerlig ceremoni uden kirkelig medvirken, er I friere stillet med hensyn til sted, indhold og hvem der taler.
Begravelsen eller bisættelsen skal normalt finde sted senest 8 dage efter dødsfaldet. Er der brug for mere tid, for eksempel fordi pårørende skal rejse langt, kan der søges om dispensation hos begravelsesmyndigheden. Efter højtideligheden samles mange til et mindesamvær med kaffe eller et måltid.
6. Tiden efter
Ved en begravelse er gravstedet på plads med det samme. Ved en bisættelse sendes urnen fra krematoriet til den kirkegård, I har valgt, og nedsættelsen sker senere. I kan være til stede ved urnenedsættelsen, hvis I ønsker det. Asken kan også spredes over åbent hav, men det forudsætter, at afdøde selv skriftligt har ønsket det.
Herefter skal gravstedet vælges og betales, og en eventuel gravsten bestilles. Hvad et gravsted koster, afhænger af kirkegården og af typen, og det er beskrevet i guiden om hvad et gravsted koster.
Når dødsfaldet er anmeldt, kontakter skifteretten de efterladte med et brev om, hvordan boet kan behandles. Ud over boet venter en række opsigelser og henvendelser til bank, pensionsselskab, forsikring og abonnementer. Der er ingen grund til at tage det hele på én gang, og en del af det kan først klares, når skifteretten har taget stilling.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad koster en bedemand?
De laveste pakkepriser, bedemændene har oplyst, begynder ved 12.406 kr. for en bisættelse og 12.000 kr. for en begravelse, mens den typiske kremeringspakke koster 14.295 kr. Priserne er pakkepriser, der dækker bedemandens honorar og pakkens indhold, men ikke de offentlige udgifter til kremering og gravsted. Niveauet varierer mellem regionerne, og du finder gennemgangen i guiden om hvad en bisættelse koster.
Skal man bruge en bedemand?
Nej, det er ikke lovpligtigt. De pårørende må selv stå for det praktiske omkring et dødsfald, hvis de ønsker det. I praksis bruger så godt som alle en bedemand, fordi transport, kiste, papirarbejde og tidsfrister ellers skal koordineres af familien selv i dagene lige efter dødsfaldet.
Hvor hurtigt skal ceremonien holdes?
Begravelsen eller bisættelsen skal som udgangspunkt ske senest 8 dage efter dødsfaldet. Fristen kan forlænges ved dispensation fra begravelsesmyndigheden, hvis der er en god grund til det.
Hvad er forskellen på bisættelse og begravelse?
Ved en bisættelse bliver kisten kørt til kremering efter ceremonien, og asken sættes ned i en urne eller spredes, hvis afdøde skriftligt har ønsket det. Ved en begravelse sænkes kisten i graven samme dag. Selve højtideligheden kan være ens i begge tilfælde.
Hvem betaler begravelsen?
Udgiften betales som udgangspunkt af boet efter afdøde. Er der ikke dækning i boet, kan den, der har bestilt begravelsen, komme til at hæfte for regningen. Oveni kommer begravelseshjælp fra Udbetaling Danmark, hvis størrelse afhænger af afdødes formue og civilstand.
Vil du sammenligne bedemænd, hvor højtideligheden skal holdes, kan du finde bedemænd i din by og se deres oplyste priser side om side. Har du brug for hele forløbet samlet ét sted, står det i guiden ved et dødsfald.