Testamente typer

Et testamente bestemmer, hvordan din arv skal fordeles efter din død. I Danmark findes flere forskellige testamente-typer, og valget afhænger af din situation, dine ønsker og hvor meget sikkerhed, du ønsker. Denne guide gennemgår de fire hovedtyper – notartestamente, vidnetestamente, nødtestamente og fælles testamente – samt børnetestamente. Læs også vores guider til hvordan man arver som ugift og skifteretten.

Bemærk: Denne artikel giver generel information om testamente-typer. Find-bedemand.dk er ikke advokat, og vi rådgiver ikke om juridiske forhold. Kontakt en advokat eller Notaren for konkret rådgivning.

Kort om arveloven

Hvis man ikke har et testamente, fordeles arven efter arveloven. Ægtefællen arver typisk halvdelen, og børnene arver den anden halvdel i lige dele. Hvis der ingen ægtefælle eller børn er, går arven til forældre, søskende og videre i arverækken.

Arveloven behandler samboende uden registreret partnerskab og ægteskab mindre gunstigt. De arver som udgangspunkt ingenting, uanset hvor længe de har boet sammen. Derfor er testamente særligt vigtigt for samboende. Læs mere i vores guide til hvordan man arver som ugift.

Notartestamente

Notartestamentet er den sikreste og mest udbredte form. Det oprettes hos en notar ved byretten – en offentlig embedsmand, der verificerer dit identitet og din beslutningsevne. Gebyret er lavt (omkring 300 kr.), og processen tager typisk en halv time.

Testamentet registreres automatisk i Centralregistret for Testamenter, hvilket betyder, at det ikke kan bortkomme eller skjules. Skifteretten får automatisk besked, når du dør, og testamentet kan ikke anfægtes med påstand om manglende beslutningsevne, da notaren har godkendt det.

Vidnetestamente

Et vidnetestamente underskrives foran to vidner, der også skriver under. Vidnerne må ikke selv være arvinger og må ikke være i familie med arvingerne. Testamentet er gratis at oprette, men det er din egen opgave at opbevare det og sørge for, at det findes efter din død.

Vidnetestamentet er juridisk gyldigt, men mere sårbart end notartestamentet. Det kan bortkomme, tabes eller beskyldes for manipulation. Hvis det opbevares sikkert – hos advokat, i bankboks eller i et testamenteregister – kan det fungere fint.

Nødtestamente

Et nødtestamente er kun gyldigt ved alvorlig, akut sygdom eller krigslignende situationer, hvor det ikke er muligt at komme til notar eller fremskaffe vidner. Det kan være mundtligt eller håndskrevet og kræver ikke vidner eller notar.

Gyldighed er begrænset: et nødtestamente bortfalder automatisk 3 måneder efter, at nødsituationen er ophørt. Testators skal altså erstatte det med et regulært testamente, hvis han eller hun overlever nødsituationen.

Fælles testamente

Et fælles testamente oprettes af to personer sammen – typisk ægtefæller eller registrerede partnere. Det bestemmer gensidig arv og videre fordeling til børn eller andre arvinger. Fælles testamente kan laves både som notar- og vidnetestamente.

En særlig type er det “uopløselige fælles testamente”, hvor den længstlevende ikke kan ændre testamentet efter førstelednes død uden at miste arveretten. Det bruges ofte, når der er sammenbragte familier, og man vil sikre, at begges børn arver ligeligt.

Hvornår bør du have et testamente?

Børnetestamente

Et børnetestamente bestemmer, hvem der skal være værge for dine mindreårige børn, hvis både du og den anden forælder dør. Det er en vigtig – og ofte overset – del af testamenteplanlægning for småbørnsfamilier.

Børnetestamentet kan være en del af et samlet testamente eller stå alene. Det oprettes typisk som vidnetestamente eller notartestamente. Statsforvaltningen tager hensyn til dit ønske, men den endelige beslutning ligger hos dem, baseret på barnets tarv.

Hvad koster et testamente?

Type	Pris
Notartestamente (gebyr til byretten)	Ca. 300 kr.
Advokat-hjælp	2.500 – 8.000 kr.
Online tjenester (fx Legaldesk, Dokument24)	300 – 1.500 kr.
Vidnetestamente (selvforfattet)	0 kr.

Jeg er pårørende – hvor finder jeg afdødes testamente?

Hvis afdøde havde et notartestamente, er det registreret i Centralregistret for Testamenter, og skifteretten får automatisk besked. Du behøver ikke gøre noget aktivt.

Var det et vidnetestamente, kan det ligge blandt afdødes personlige dokumenter, i en bankboks, hos en advokat eller notar, afdøde brugte. Spørg også banken og kig i vigtige papirer. Læs mere om processen hos skifteretten i vores guide til skifteretten og guide til dødsbo.

Kan et testamente ændres eller tilbagekaldes?

Ja, altid. Du kan til enhver tid oprette et nyt testamente, der automatisk erstatter det tidligere. Du kan også formelt tilbagekalde et testamente hos notaren eller ved at destruere originalen (ved vidnetestamente).

Det er det seneste gyldige testamente, der tæller ved skiftet. Hvis der findes flere testamenter, vil skifteretten se på datoer og formalia for at afgøre, hvilket der gælder.

Praktiske råd

Notartestamente er guldstandarden: Så billigt og sikkert, at det næsten altid er værd at vælge frem for vidnetestamente.

Tal med familien: Overraskelser i et testamente skaber konflikt. Forbered de nære arvinger på, hvad der står.

Opdater ved livsbegivenheder: Skilsmisse, nye børn, salg af bolig, nye samboforhold – alt bør føre til en gennemgang af testamentet.

Kombinér med “Min sidste vilje”: Testamentet handler om økonomi, min sidste vilje handler om begravelsesønsker. Begge er vigtige.

Søg rådgivning ved kompleksitet: Samboforhold, sammenbragte familier, virksomheder og udenlandsk tilknytning kræver ofte professionel bistand.

Opbevar sikkert: Hvis ikke notartestamente, så opbevar vidnetestamentet hos advokat, i bankboks, eller gennem et sikkert testamenteregister.