Hvad er kremering

Kremering er den proces, hvor en afdød person brændes i et krematorium ved høje temperaturer. Over 80% af danskerne vælger i dag kremering (bisættelse) frem for traditionel jordbegravelse. Denne guide forklarer, hvordan kremering foregår, hvad der sker med kroppen, og hvad du skal vide om processen.

Hvad er kremering?

Kremering, også kaldet ligbrænding, er processen hvor en afdøds krop omdannes til aske ved hjælp af intens varme. Dette sker i et krematorium i særlige ovne designet til formålet. Efter kremeringen placeres asken i en urne, som kan nedsættes, spredes eller opbevares efter familiens ønske. I Danmark har kremering været lovligt siden 1892 og er i dag langt den mest almindelige metode. Kremeringen sker altid efter ceremonien, så ceremonien med kisten kan være præcis den samme som ved en traditionel begravelse.

Hvordan foregår kremering?

Før kremering kan finde sted, skal der være en gyldig dødserklæring fra en læge. Ved naturlig død kan kremeringen typisk ske 2-3 dage efter dødsfaldet. Ved pludselige eller uventede dødsfald kan der kræves obduktion, hvilket kan forsinke processen. Den afdøde placeres i en kiste, som skal være lavet af brændbart materiale uden metal eller plastik. Simpel træ, finer eller pap er standard. Kisten bruges også til ceremonien, hvis der holdes en.

For at sikre at det er den rigtige person, der kremeres, bruges et metalmærke med et unikt nummer. Dette mærke placeres ved kisten og følger kroppen gennem hele processen. Efter kremeringen findes mærket igen i asken og bekræfter identiteten. Kisten med den afdøde placeres i krematorieovnen. Ovnen forvarmes til omkring 800-1000 grader celsius. Temperaturen er så høj, at næsten alt organisk materiale forbrændes fuldstændigt. Processen tager typisk 60-90 minutter afhængigt af kropsstørrelse. Under kremeringen forbrændes både kroppen og kisten.

Når kremeringen er færdig, er der tilbage knoglerester og aske. Disse køler ned og samles op. Eventuelle metalimplantater (som hofte- eller knæproteser) og metaldele fra kisten fjernes og genanvendes. Knoglerester males til et fint pulver, så det hele bliver en ensartet aske. Denne proces hedder pulverisering. Resultatet er 2-4 kg aske, afhængigt af personens størrelse og knogletæthed. Asken placeres i en urne, som familien har valgt, eller i en midlertidig urne.

Hvad består asken af?

Den aske, der er tilbage efter en kremering, består primært af knoglemineraler – hovedsageligt calciumfosfat. Det er ikke “aske” i traditionel forstand, men finmalet knoglerester. Asken er gråhvid i farven og har en konsistens som groft sand eller finkornet grus. Den er helt steril og indeholder ingen farlige stoffer.

Hvad sker der med asken?

Efter kremeringen skal familien beslutte, hvad der skal ske med asken. Mulighederne omfatter nedsættelse på kirkegård i et urnegravsted, askespredning på havet eller på land (med tilladelse), privat opbevaring i hjemmet, deling mellem flere familiemedlemmer, eller placering i mindesmykker. I Danmark er der stor frihed til at vælge, hvad der skal ske med asken. Dog må asken ikke bare kasseres eller håndteres respektløst.

Miljøaspekter ved kremering

Kremering kræver meget energi på grund af de høje temperaturer. Det udleder CO2 og andre gasser. Moderne krematorier har dog avancerede filtre, der reducerer udledningen betydeligt. Sammenlignet med traditionel begravelse bruger kremering mindre plads og ingen kemikalier i jorden. Dog er energiforbruget højere end ved naturlig nedbrydning. Skovbegravelse eller naturlig begravelse uden konservering er mere miljøvenlige alternativer, hvis det er en prioritet.

Praktiske råd