Broken heart syndrome

Broken heart syndrome, eller takotsubo-kardiomyopati, er en alvorlig medicinsk tilstand, hvor hjertet midlertidigt svækkes efter en kraftig følelsesmæssig oplevelse. Tabet af en ægtefælle eller nær pårørende kan udløse denne tilstand. Se også vores guide ved et dødsfald. Denne guide forklarer, hvad broken heart syndrome er, symptomerne, og hvordan man kan søge hjælp.

Hvad er broken heart syndrome?

Broken heart syndrome er en pludseligt opstået svækkelse af hjertemusklen, udløst af ekstrem følelsesmæssig eller fysisk stress. Tilstanden kaldes også takotsubo-kardiomyopati eller stress-kardiomyopati. Navnet “takotsubo” kommer fra japansk og betyder “blækspruttefælde”, fordi hjertets venstre pumpekammer ændrer form og ligner en sådan fælde under anfald.

Tilstanden opstår oftest hos kvinder over 50 år efter tab af en ægtefælle, sørgelige nyheder, alvorlig sygdom, økonomisk katastrofe, eller andre kraftige følelsesmæssige chokerfaringer. Symptomerne ligner et hjerteanfald, men årsagen er anderledes. Det er en reel medicinsk tilstand – ikke “bare” psykologisk.

Symptomer

Symptomerne kommer typisk pludseligt inden for timer eller dage efter den følelsesmæssige begivenhed. De inkluderer brystsmerter (som ved hjerteanfald), åndenød og vejrtrækningsbesvær, uregelmæssig eller hurtig hjerterytme, svimmelhed eller besvimelse, svaghed og træthed, samt kvalme. Symptomerne kan være alvorlige og kræver akut behandling.

Hvis du eller en pårørende oplever disse symptomer efter et dødsfald eller anden traumatisk begivenhed, skal I ringe 112 med det samme. Det kan være livsfarligt at vente.

Hvorfor opstår det?

Ved ekstrem stress udskilles store mængder stresshormoner (adrenalin og kortisol). Disse hormoner kan midlertidigt påvirke hjertemusklen og svække dens pumpefunktion. Det præcise mekanisme er ikke fuldt forstået, men forskere tror at stresshormoner kan bedøve eller skade hjertecellerne midlertidigt. Hjertet ændrer form – venstre ventrik bliver ballonformet og kan ikke pumpe effektivt.

Diagnose

På hospitalet vil lægerne undersøge om det er broken heart syndrome eller et regulært hjerteanfald. Begge har lignende symptomer. Undersøgelserne inkluderer EKG (elektrokardiogram) der viser hjertets elektriske aktivitet, blodprøver for at måle troponin (et hjerteenzym), ekkokardiografi (ultralyd af hjertet) for at se hjertets form og funktion, samt evt. kranskarsundersøgelse for at udelukke blokerede kar.

Ved broken heart syndrome er kranskarsene normalt åbne og raske, mens de ved hjerteanfald er blokerede. Hjertets form er ændret til den karakteristiske “takotsubo” form ved broken heart syndrome.

Behandling

De fleste patienter indlægges på hospitalet for observation og behandling. Behandlingen ligner den for hjerteanfald i begyndelsen, indtil diagnosen er klar. Patienten får medicin til at støtte hjertet som beta-blokkere (sænker puls og blodtryk), ACE-hæmmere (afhjælper hjertet), samt vanddrivende medicin hvis der er væske i lungerne. Hvile og overvågning er vigtig.

Prognosen er generelt god. De fleste hjerter kommer sig inden for dage til uger. Hos de fleste patienter er hjertet helt normalt igen efter 1-2 måneder. Dødligheden er lav (ca. 1-2%), men tilstanden skal tages alvorligt. Langtidseffekter er sjældne, men nogle kan få vedvarende svaghed.

Efter et anfald

Efter udskrivelse fra hospital skal patienten tage det roligt i nogle uger. Fysisk aktivitet skal genoptages gradvist. Fortsæt medicinsk behandling som ordineret. Mange får medicin i 3-6 måneder efter. Deltag i opfølgende undersøgelser hos lægen. Søg psykologisk støtte til at håndtere både sorgen og den fysiske oplevelse. Familiemedlemmer skal være opmærksomme på patientens tilstand og hjælpe med at reducere stress.

Forebyggelse

Det er svært at forudsige og forebygge broken heart syndrome, men nogle ting kan hjælpe. Ved tab og sorg er det vigtigt at søge støtte fra familie, venner og professionelle. Del ikke sorgen alene. Tag hånd om din fysiske sundhed med søvn, sund kost og moderat motion. Vær opmærksom på advarselstegn som brystsmerter, åndenød eller svimmelhed efter traumatiske oplevelser. Overvej sorgterapi eller samtaler med psykolog ved tab af ægtefælle.

Især ældre kvinder der har mistet deres ægtefælle bør være opmærksomme. Familien skal holde ekstra øje med dem i tiden efter tabet.

Praktiske råd